Bo med udsigt til den olympiske by fra 2006 og i nærheden af det hele i Sestriere.
Biancaneva er efterspurgt blandt grupper og familier, fordi beliggenheden er ideel i forhold til både skiløbet og byens mange muligheder. Der er ca. fem minutters gang til det meste. Og så ligger den olympiske by for foden af hotellet. Lige ud foran hotellet afgår der gratis shuttlebus til lift og centrum.
Hotellet er ganske velfungerende for familier og grupper. Her er opholdsrum, et stort barområde og en restaurant.
Halvpension
Når du bor her, har du det faktisk nemt. Du får nemlig halvpension med i dit ophold, det betyder at når du triller ud af sengen om morgenen, behøver du ikke bekymre dig om at skulle stå at lave morgenmad. Du sætter dig blot til rette i restauranten, og der vil være en god morgenmadsbuffet, der nok skal sørge for at depoterne bliver fyldt op til dagens skiløb.
Til aften, kan du igen sætte dig til rette i restauranten. I løbet af ugen vil der både være lokale, såvel som internationale retter, og et godt udbud af især regionens lækre vine.
Afslapning
Trænger du til lidt afslapning efter en lang dag på pisterne, og en krop der lige skal genoplade. Så kan vi anbefale at besøge hotellets lille sauna, hvor du kan få varmet kroppen godt igennem. Det er mod betaling, at du får adgang, og det koster 10€ per person per gang.
En ældre model med plads til hygge
Dette er et hotel med en vis alder og af en enkel standard. Ikke desto mindre finder du alt, hvad der er behov for. Slap af med en god bog eller nyd dine rejsefællers selskab i det hyggelige opholdsrum efter en dejlig dag på pisterne i Sestriere. Eller sæt dig i hotellets barområde og nyde en kold øl eller godt glas vin.
Hotellets værelser er af meget simpel standard, men de har trods det du behøver for at få en god skiferie. Værelserne er indrettet med trædetaljer, der giver dig følelsen af at være i Alperne, alle værelserne er med eget badeværelse/toilet, tv og wifi.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation lige over for Hotel Cristallo. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.