Forsikringer giver dig endnu mere tryghed
Fordi Slopetrotter er medlem af Rejsegarantifonden, håndterer de tab og udgifter som erstatning og omkostninger i forbindelse med hjemrejse for gæster, som har købt en rejse af en dansk rejsearrangør, som går konkurs.
Det betyder, at du kan føle dig helt tryg ved at booke en pakkerejse gennem os. Pakkerejser består per definition af to af disse fire rejseydelser: transport, indlogering, turistservice (f.eks. liftkort eller skiudlejning) og biludlejning. Så i princippet er alle rejser, som Slopetrotter tilbyder, pakkerejser og dermed omfattet af Rejsegarantifonden. Hvis du selv sammensætter din rejse og eksempelvis køber hotel, transport, skiudlejning og liftkort på egen hånd, omfattes din rejse ikke af Rejsegarantifonden.
Hvis du ikke har en rejseforsikring, kan din rejse hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse på trods af, at du har købt en pakkerejse. Vi anbefaler alle vores gæster at købe både en rejseforsikring og en afbestillingsforsikring. Så kan du trygt booke og rejse på skiferie med forsikringer, som dækker dig både ved sygdom inden afrejse, og hvis ulykken er ude under skiferien.
Afbestillingsforsikring – tryghed forud for skirejsen
Når du booker en rejse, kan du samtidig tillægge en afbestillingsforsikring, inden du betaler depositum. Den beskytter dig, hvis der inden rejsen sker en pludselig, uforudset hændelse, som gør, at du ikke kan deltage i den bestilte rejse.
Hvornår gælder en afbestillingsforsikring?
- Sygdom eller skader hos dig eller andre rejsedeltagere, som har købt en afbestillingsforsikring.
- Alvorlig sygdom eller dødsfald i din nærmeste familie.
- Din bolig bliver udsat for uheld, indbrud eller brand.
- Hvis skiferien må aflyses grundet komplikationer ved graviditet.
- Hvis du ikke består en eksamen eller på grund af akut sygdom må melde afbud til eksamen.
- Du bliver skilt/separeret eller ophører samliv.
- Bedrageriske handlinger eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i egen virksomhed.
- Du bliver opsagt og skal påbegynde nyt job tæt på afrejsetidspunktet.
Læs mere om afbestillingsforsikring her.
Rejseforsikring – tryghed på skirejsen
Det bliver ofte misforstået, hvad du kan bruge det blå sygesikringskort til. Mange tror nemlig, at det dækker alt på rejsen, men det gør det desværre ikke. Det sidestiller dig derimod med en lokal borger i det pågældende land, så du har adgang til offentlige behandlingssteder, hvis uheldet skulle være ude. Det betyder, at hvad der må være af egenbetaling, skal du selv betale. Det blå sygesikringskort kan du benytte ved rejser til EU-lande, Norge og Schweiz.
Det blå kort dækker ikke hjemtransport og transport til/fra et behandlingssted.
Der er ofte langt til offentlige behandlingssteder fra skisportssteder. Derfor anbefaler vi, at du sørger for at have en rejseforsikring, som sikrer dig bedst muligt, hvis uheldet skulle være ude. Vi har derfor valgt at samarbejde med Gouda rejseforsikring, så du kan blive dækket bedst muligt på skiferien.
HUSK: Rejser du til Italien? Efter implementeringen af en ny lov 1. januar 2022 er skiløbere på de italienske pister juridisk forpligtede til at købe en ansvarsforsikring for vintersport. Har du ikke det, kan du få bøder. Det betyder, at du skal kunne vise din forsikringspolice på pisten, ellers kan du få en bøde på mellem 100 og 150 Euro (ca. DKK 750-1100) og få dit liftkort inddraget.
HUSK HJELMEN: I Italien er det også lovpligtigt for alle under 18 år at køre med skihjelm. Så husk enten at købe en skihjelm - du kan finde dem lige her i vores skishop, eller lej en skihjelm når du booker din skirejse. Vi anbefaler iøvrigt altid at du kører med skihjelm - også selvom du er over 18 år.
Læs mere om rejseforsikringen her.
Energisikring - Din prisgaranti
Vi tilbyder, at du kan tilkøbe en energisikring, som er din sikkerhed for prisgaranti. Det betyder, at du efter rejsens køb IKKE modtager en eventuel ekstra prisstigning, som følge af eksempelvis prisstigninger på flybrændstof eller valutakursændringer. Tilkøb af energisikring giver dig således 100% tryghed for rejsens økonomi. Har du ikke tilkøbt energisikring og hvis priserne på flybrændstof stiger frem mod afrejse, kan du risikere at modtage en efteropkrævning på op til 8% af rejsens pris jf. direktiv (EU) 2015/2302 (Afsnit 21). Energisikring skal købes og betales i forbindelse med rejsens booking.